Når først de rigtige brilleglas er valgt ud fra din dagligdag og behov for synskorrektion, vil vi anbefale dig en overfladebehandling for at passe godt på både glassene og dine øjne.
Den klassiske overfladebehandling af brilleglas er en antirefleksbehandling. Glas vil altid reflektere lys, og synet vil derfor generes af forstyrrende refleksioner fra eksempelvis computerskærme, kamera blitz ved fotografering og genskin fra billygter og gadebelysning.
Med en antirefleksbehandling vil du opleve et klarere syn og øget synskomfort, da den mindsker de generende spejlinger og lysreflekser i glasset.
Et klart udsyn er vigtigt. En antirefleksbehandling har dog også den kosmetiske fordel, at brilleglassene bevarer en naturlig klarhed. Dine øjne bliver tydeligere bag glassene for dem, som ser på dig.
Der findes forskellige typer af overfladebehandlinger til at beskytte dine briller yderligere, der alle har fordele for et komfortabelt syn.
Hos Stær Optik vil vi altid gennemgå de forskellige typer af overfladebehandlinger med dig, så du kan træffe det rette valg, når du skal have briller. Du er velkommen til at besøge os i butikken på Tordenskjoldsgade 40 på Trøjborg til en snak og få svar på dine spørgsmål.
Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til os på telefon 8616 0022 eller sende os en besked på mail info@staeroptik.dk.